Rehabilitering- og træningscentret investerer i en LiteGait

Vi kan med glæde fortælle at vi har investeret i en LiteGait så at Fjordstjernens beboer og Centrets bruger kan få den bedste træning.

LiteGait er et vægtaflastende træningsudstyr, der anvendes til gang-, stand- og balancetræning på/over gulvet.

Det er udviklet i samarbejde med fysioterapeuter, deres patienter, og med udgangspunkt i forskning på området og dermed en værdifuld ressource for terapeuter som arbejder med borger som har motoriske udfordringer.

LiteGait er et redskab, der udfordrer og udvikler borgeren på det præcise niveau i udviklingen, uden at det på noget tidspunkt føles utrygt for hverken borger eller terapeut.

Det giver mulighed for kompenseringsfri træning og hjælper med at udvikle gangfunktionen. Terapeuten kan justere støtten efter behov, så at der kan trænes uden at belaste benene fuldt ud. Dette er især nyttigt for personer med nedsat styrke eller balance.

Der er mulighed for at arbejde med både balance og koordination, samt træne og opbygge stabilitet –  hvilket især er nyttigt for personer med neurologiske lidelser eller skader.

LiteGait har udviklet et bækkensejl og sele som gør at borgeren holdes fast på en sikker og naturlig måde. Dette sikrer en kompenseringsfri træning og øvelse, så der kan fokuseres på træning af de svage funktioner.

Vil du vide mere om Fjordstjernens tilbud så skriv til rehab@fjordstjernen.dk  eller læs på: Rehabilitering- og træningscenter