Velkommen til ny teamkoordinator på Øst 2. sal

Ny teamkoordinator på Fjordstjernen!

Velkommen til Marlene Nielsen

Den 1. oktober bød vi velkommen til Marlene Nielsen, som er vores nye teamkoordinator på Øst 2. sal.

Marlene er uddannet social- og sundhedsassistent og kommer fra ældreområdet, hvor hun gennem de seneste 10 år har arbejdet på et selvejende plejehjem i Sorø.

Om sin start på Fjordstjernen fortæller Marlene:

“Jeg har gennem flere omgange hørt godt om Fjordstjernen, og at det skulle være et dejligt sted at bo og arbejde. Derfor glæder jeg mig til at blive en del af dette skønne sted. Den modtagelse, jeg har fået af både beboere og medarbejdere, har været fantastisk.”

Marlene brænder for arbejdet med mennesker og ser frem til at arbejde endnu mere målrettet med den pædagogiske indsats og være med til at skabe støtte, trivsel og livskvalitet i hverdagen for beboerne.

Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Marlene hjerteligt velkommen til Fjordstjernen.