Udviklingsdage for Teamkoordinatorerne på Fjordstjernen

Udviklingsforløb for Fjordstjernens teamkoordinatorer

I løbet af året har Fjordstjernens teamkoordinatorer samt den faglige koordinator i Fjordcentret deltaget i  tre dages udviklingsforløb i samarbejde med Praksisakademiet. Forløbet har haft fokus på samarbejde, koordinatorrollen og psykologisk tryghed – med særligt sigte på at styrke både det tværfaglige samarbejde og teamkoordinatorernes opgaver.

Dag 1 – Samarbejde og psykologisk tryghed
Dagen bestod af refleksion, oplæg og dialog om samarbejde og kultur på arbejdspladsen:

  • Lytte- og refleksionsøvelse: Hvorfor er det tværfaglige samarbejde vigtigt for mig?

  • Oplæg om psykologisk tryghed og kultur, efterfulgt af drøftelser og videndeling

  • Faciliteret proces med fokus på kerneværdier, principper og samhørighed i samarbejdet

Dag 2 – Koordinatorrollen i praksis
Fokus var her på de særlige vilkår og opgaver, der knytter sig til rollen som teamkoordinator:

  • Overgangen fra medarbejder til teamkoordinator

  • Hvordan man kan styrke hinanden i hverdagen gennem videndeling, sparring og fælles udvikling

  • Bidrag til de udvidede ledermøder

  • Oplæg om kommunikation og konflikthåndtering

  • Oplæg om onboarding og fastholdelse af medarbejdere – herunder ledelse af nye generationer på arbejdsmarkedet

  • Drøftelser, hvor teori og oplæg blev koblet til konkrete erfaringer fra praksis

Dag 3 – Opsamling og fælles retning
Forløbet blev rundet af med en fælles opsamling, hvor fokus var på:

  • Hvad har vi lært – og hvordan omsætter vi det til daglig praksis?

  • Fælles refleksioner og prioriteringer for samarbejdet i teamkoordinatorgruppen

  • Aftaler om næste skridt og hvordan vi fastholder energi, læring og redskaber i hverdagen

Udbytte og stemninger
Udviklingsforløbet har givet deltagerne både faglige redskaber og et styrket fællesskab. Teamkoordinatorerne udtrykte det bl.a. sådan:

“Lærerigt, nytænkning, dejligt, første fælles teamkoordinatortiltag”


“Godt, både undervisningen og gode praksisnære fif”


“Fedt at være sammen – vi bliver stærkere sammen”
“Ser en kæmpe styrke i vores fremtidige samarbejde”


“Udviklingsdagene har været et højdepunkt”

 

Forløbet har dermed været en vigtig investering i både faglig og personlig udvikling – og ikke mindst i styrkelsen af det tværfaglige samarbejde til gavn for både beboere og medarbejdere på Fjordstjernen.

En stor tak til Praksisakademiet for et inspirerende og lærerigt forløb.

Har taget megen læring og praksisnære redskaber med i forhold til dagligdagen

Har fået øje på egne og fælles styrker