Respekt for beboerne

Fjordstjernen er et nyt sted, som vi alle har mulighed for at præge. Jeg føler, jeg har stor indflydelse, og ledelsen er meget åben for nye idéer. Fx har jeg været med til at etablere en mandeklub, hvor medlemmerne kommer med forslag til aktiviteter, blandt andet har vi haft øl- og whiskysmagning.

Jeg kan godt lide, at vi giver vores beboere så mange muligheder for at være aktive. Der er en respekt, som jeg ikke har oplevet de andre steder, jeg har arbejdet. Vi har ikke fast sengetid, og beboerne får lov at hjælpe med hverdagens gøremål, hvis de har lyst. En deler post ud, en anden hjælper med at skrælle kartofter. Samtidig giver det en god stemning, at her er en blanding af unge og ældre beboere.

Michael Andreasen, social- og sundhedshjælper