PÅRØRENDE
Pårørende
Fjordstjernen ønsker at involvere pårørende i dagligdagen, hvis det er et ønske fra beboeren. Fjordstjernens udgangspunkt er, at pårørendes viden og hjælp ofte medvirker til at alt lykkes bedst for beboeren.
Vi ønsker derfor et tæt samarbejde med pårørende, og vil arbejde aktivt for at kommunikationen er ordentlig, for at skabe det bedste liv for den enkelte beboer.
Alle pårørende forventes aktive i forhold til arrangementer for beboere og pårørende.
Pårørendehygge skaber stærke relationer hos Fjordstjernen 💙
Udover vores store fester tre gange om året, så inviterer vi to gange om året til pårørendehygge i den enkelte enhed – en skøn tradition hvor beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse mødes til en hyggelig stund sammen.
Vi tror nemlig på, at stærke fællesskaber og forståelse ikke kun skabes ved formelle møder – men også med en aften i godt selskab. Her er plads til grin, gode snakke og nærvær i trygge rammer.
Det er i disse øjeblikke, vi styrker fællesskabet og skaber endnu bedre relationer omkring vores beboere.
FJORDSTJERNENS PÅRØRENDERÅD
Involvering – pårørenderåd
Der er etableret et pårørenderåd. Pårørenderådet skal blandt andet arbejde med forhold der har generel interesse for beboerne og deres pårørende.
Rådet er samarbejdspartner for ledelse og beboerrådene, og de vil blive hørt eksempelvis ved udarbejdelse og evaluering af Fjordstjernens strategiplaner.
Kontaktinformation til pårørenderådet:
Rud Teglers, formand
Leif Andersen, næstformand
Birgitte Hemmingsen, kasserer
Lene Jensen
Gerda Tarp
Birgit Lieberkind, suppleant
Nanna Dalsgaard Nielsen, suppleant
Helle Justsen, suppleant
Sommerfest i skønne omgivelser
 
															Pårørendehygge
 
															 
				