Fjordstjernens tilbud til ældre med plejebehov

Fordi vi bliver ældre, betyder det ikke, at livet går i stå!

Vi får naturligvis nogle andre behov for pleje hen ad vejen, men vi er jo stadig mennesker. Dét er vi meget opmærksomme på hér på Fjordstjernen, og derfor gør vi meget ud af, at vores ældre beboere både føler sig trygge og godt behandlet, og samtidig fortsat får mulighed for at nyde livet.

Af samme grund har vi gjort ekstra meget ud af de boliger, vil tilbyder. Det er vigtigt for os, at de ikke føles som en hospitalsstue, men som et hjem.


Flotte plejeboliger lige ved Holbæk Havn

Vi tilbyder derfor lyse, flotte lejligheder på 83 – 101 m2 til borgere, der er visiteret til plejebolig eller lignende boligform af deres visiterende kommune.

Fjordstjernen består af 7 enheder, hver med 12 lejligheder. 3 lejligheder er indrettet som parlejligheder. Lejlighederne har store badeværelser, og den enkelte beboer indretter selv sin bolig efter smag og behov.
Hjertet i Fjordstjernen er – som i de fleste hjem – de store åbne køkkener, der findes i hver enhed. Både spisekøkken og dagligstue har panoramaudsigt over fjorden. Det er her man samles for at spise og hygge sig med de andre beboere. Maden forberedes i Fjordstjernens produktionskøkken, og laves færdig i enhedernes køkken.

Der er 2 altaner tilknyttet hver enhed, en altan med udsigt over fjorden, og altan med udsigt over Holbæk by.

Interiør og aktiviteter
Møbler og interiør er holdt i bløde former og behageligt lys, og de hvide vægge brydes ind i mellem med varme farveflader og citater, der vækker til eftertanke.
Der er i enhederne mulighed for forskellige aktiviteter, som beboerne har lyst til, det kan være brætspil, puslespil eller måske sang? Desuden kan fællesfaciliteterne i stueetage og parterre benyttes; her forefindes spa, sauna, fitness, wellness, sanserum og frisør.

√ Her kan du se Fjordstjernens priser 2017

√ Her kan du se brochuren for Ældre med behov for plejebolig.

Her kan du læse om tilkøbsydelser Prisliste Fjordstjernen – også for dig som ikke bor på Fjordstjernen.

Det er en glæde for mig, hver gang jeg ser min mor. Selv om hun er dement, kan man mærke, at hun bliver prioriteret af personalet. Hun kommer ud på ture, og bliver passet godt og værdigt.

Ann Busch, pårørende