Nu kan min søster spise sin mad selv

På Fjordstjernen får senhjerneskadede Käthe nogle af de udfordringer, hun savnede på plejehjemmet. Den 60 årige kvinde får mulighed for at gøre flere ting selv, og det udvikler hende, fortæller søsteren.

Tidligere havde Käthe ofte de samme smykker mange dage i træk, personalet fandt hendes tøj frem og klædte hende på. På Fjordstjernen gør de ansatte en dyd ud af, at Käthe selv vælger dagens smykker og det tøj, hun skal have på – og ikke mindst at hun selv står for påklædningen, selv om det godt kan tage lidt tid.

”På Fjordstjernen får min søster både motivation og udfordringer, fordi hun selv skal gøre tingene. Det ville selvfølgelig gå hurtigere, hvis personalet tog sig af fx påklædningen, men så ville hun ikke udvikle sig. Den slags var der ikke rigtigt tid til på plejehjemmet, hvor min søster har boet tidligere”, fortæller Susanne Nielsen.

”Det er da fantastisk”

Efter nogle år som advokatsekretær var Käthe for 15 år netop gået i gang med at uddanne sig til pædagog, da hun faldt så uheldigt ned i en lyskasse, at hendes hjerne tog skade. I begyndelsen var hun træt og irritabel, men hun fik hverdagen til at fungere. Senere udviklede hun Alzheimers som følge af skaden. De seneste 10 år er det gået langsomt ned ad bakke, de sidste tre år med større styrke, indtil hun flyttede ind på Fjordstjernen.

”Det fortæller alt, at hun faldt til på rehabiliteringen på Fjordstjernen på kun en måned – det tog hende et halvt år, da hun skulle vænne sig til plejehjemmet. Det betyder så meget, at personalet hele tiden udfordrer hende og får hende til at tage stilling. Det holder hende i gang, så hun ikke taber endnu mere hjernefunktion. Tidligere kunne hun ikke spise selv – det kan hun nu. Det er da fantastisk”, fortæller Susanne Nielsen.

Hun er meget tilfreds med det samarbejde, hun har med personalet på Fjordstjernen.

”De er meget hjælpsomme og ringer, hvis der er noget, jeg skal vide. Det er så dejligt at blive orienteret, og jeg har fået en meget større ro. Jeg er kun ærgerlig over, at Käthe ikke havde mulighed for at komme her allerede for tre år siden, så var det måske ikke gået så hurtigt ned ad bakke i de år”.