Nu er Morten blevet en del af et fællesskab

Tidligere tilbragte Else Schrøders bror flere timer i sengen hver dag. På Fjordstjernen bevæger han sig ud i fællesarealerne, han tager med på ture, og udsigten over fjorden giver ham en helt ny ro.

Som medarbejder i en Kvickly-butik i Hvidovre oplevede Morten med næsten ti års mellemrum at blive slået ned på vej til banken med dagens omsætning. Kort efter det seneste overfald begyndte han at udvikle en skade på frontallapperne samt demens, der har gjort ham ret aggressiv og efterhånden isolerede ham på plejecentret, hvor han boede i ti år. På Fjordstjernen er Morten kommet ud af isolationen og tilbage i lyset, fortæller hans, søster Else Schrøder.

”Måske på grund af overfaldene var det tidligere svært for plejepersonalet at komme tæt på Morten og hjælpe ham. Han kunne godt være lidt aggressiv og finde på at skrige højt, hvis nogen bevægede sig hurtigt hen imod ham – måske på grund af overfaldene. Derfor har fagfolk i flere år ment, at han havde det bedst i alene sin seng, men nu kan vi se, at det ikke er sandheden. Personalet på Fjordstjernen har en helt anderledes tilgang til det. Blandt andet synger de for ham, når de hjælper ham, og det betyder, at han slapper mere af”, forklarer Else Schrøder.

Nyder at se på skibe

Som pårørende har hun været ked af førhen at besøge sin bror i en seng bag nedrullede gardiner ved højlys dag, og han har bogstaveligt talt fået mere lys i sin tilværelse efter, at han er flyttet ind på Fjordstjernen.

”Vi tog en chance ved at flytte ham, for det kunne godt skade ham yderligere med nye omgivelser. Fagfolkene hvor han tidligere var, advarede om, at det kunne forværre hans demens. Men sådan er det slet ikke gået. Han er blevet meget mere glad, kommer med på tur og kommer ud i de lyse omgivelser i fællesarealerne. Især nyder han at sidde ved de store panoramavinduer i fælleskøkkenet og kigge ud over fjorden. Vi er vokset op ved vandet, så jeg tror, det giver ham noget ro. Han er meget begejstret for skibene”, siger Else Schrøder, der er eneste pårørende til Morten.

”Det giver mig ro, når jeg ved, han har det godt”.