Medarbejder til produktionskøkken

Er du klar til et køkkenjob, hvor din faglighed gør en reel forskel – og hvor du samtidig har faste, gode arbejdstider og fri i weekenderne?

Så kan det være dig, vi leder efter i Fjordstjernens produktionskøkken.

Hos os bliver du en del af et varmt og dygtigt køkkenteam med 4 faste kollegaer, hvor hverdagen er præget af samarbejde, faglig stolthed og godt humør. Sammen tilbereder vi velsmagende og sund mad til vores 84 beboere – mad som ikke bare skal mætte, men skabe glæde, tryghed og livskvalitet.

Vi arbejder tæt sammen med resten af huset for at sikre, at maden rammer beboernes ønsker og behov. Og tre gange om året er køkkenet en vigtig del af Fjordstjernens store fester, hvor vi skaber festmenuer, der samler både beboere og pårørende.

Du skal kunne tale og forstå dansk.
 

Dine arbejdsopgaver

  • Udarbejde og tilberede pålægskasser, grønne salater, bagværk og diæter
  • Sikre høj kvalitet gennem egenkontrol og fokus på ernæring
  • Varebestilling og opvask i forbindelse med produktionen

 

Vi søger dig, der

  • Har kostfaglig uddannelse som ernæringsassistent, kok eller lignende
  • Trives i et miljø med samarbejde, struktur og fleksibilitet
  • Kan arbejde selvstændigt – også når der er travlt
  • Brænder for at lave sund og velsmagende mad, og har lyst til udvikling

Vi tilbyder

  • En meningsfuld arbejdsplads, hvor dit arbejde gør en forskel hver dag
  • Et kollegialt fællesskab med humor, samarbejde og respekt
  • Personlig og faglig udvikling
  • 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider
  • Enkeltstående aftenarrangementer tre gange årligt
  • Ansættelse efter gældende FOA-overenskomst

Ansøgning
Send din ansøgning til job@fjordstjernen.dk senest 23. april 2026.
Samtaler afholdes i uge 18.

Tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Kontakt Centerleder Karin Kristiansen51 83 19 08.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Facebook
LinkedIn