Vi søger social- og sundhedsassistenter/hjælpere – primært i vores ældreenheder.

Har du lyst til at være en del af et udviklende miljø og arbejde tværfagligt – så er Fjordstjernen noget for dig!

Om os

  • Fjordstjernen er et privat bosted for voksne med senhjerneskade, voksne handicappede og ældre borgere visiteret fra kommuner i hele landet.
  • Vi planlægger, sammen med beboerne, et liv, som den enkelte ønsker.
  • Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk referenceramme, hvor omsorg, udvikling og et liv med kvalitet er essentielt.
  • Vi har fokus på den tværfaglige og rehabiliterende indsats, og vi har de nødvendige træningsfaciliteter og hjælpemidler.
  • Vores vision er, at Fjordstjernen skal være et sted, hvor man har lyst til at bo, når man får behov for hjælp i dagligdagen.
  • Vores værdier bygger på dialog, anerkendelse og respekt.

Det kan vi tilbyde dig

  • Som social- og sundhedsassistent/hjælper på Fjordstjernen vil du indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, pædagoger, sundhedsfagligt personale og fysioterapeuter.
  • Vi har faste sundhedsfaglige møder med sygeplejerskegruppen og faste enhedsmøder, hvor der er plads til sparring på hverdagens opgaver og udfordringer.
  • Vi har et struktureret introduktionsprogram, og har et omfattende kursusprogram for medarbejderne.
  • Som ansat på Fjordstjernen bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi fleksibelt hjælper hinanden og på den måde styrker vores sammenhold og arbejdsmiljø i hverdagen.

Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
  • Du kan stå på egne ben og tage ansvar for sundhedsfaglige opgaver i samarbejde med SSA´er og sygeplejerskerne.
  • Du kan supervisere dine tværfaglige kolleger i sundhedsfaglige spørgsmål og prioriteringer med udgangspunkt i beboernes behov.
  • Du er åben og nysgerrig overfor dine kolleger og ønsker at udvikle dig i det tværfaglige samarbejde.

Hvis du har lyst til at blive en del af en aktiv kultur præget af frihed og fællesskab, så er stillingen her noget for dig.

Spørgsmål til Centerleder Stella Heuser: 51833992

 

 

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Send din ansøgning til job@fjordstjernen.dk.linux314.unoeuro-server.com.

Du kan læse mere om Fjordstjernen på www.fjordstjernen.dk.