Fjordstjernens Pårørenderåd
Involvering – pårørenderåd
Fjordstjernen ønsker at involvere pårørende i dagligdagen, hvis det er et ønske fra beboeren. Fjordstjernens udgangspunkt er, at pårørendes viden og hjælp ofte medvirker til at alt lykkes bedst for beboeren.
Vi ønsker derfor et tæt samarbejde med pårørende, og vil arbejde aktivt for at kommunikationen er ordentlig, for at skabe det bedste liv for den enkelte beboer.
Der er etableret et pårørenderåd. Pårørenderådet skal blandt andet arbejde med forhold der har generel interesse for beboerne og deres pårørende.
Rådet er samarbejdspartner for ledelse og beboerråd, og de vil blive hørt eksempelvis ved udarbejdelse og evaluering af Fjordstjernens strategiplaner.
Alle pårørende forventes aktive i forhold til arrangementer for beboere og pårørende.

