Pædagogisk aktivitetsmedarbejder/ værkstedsassistent.

Fra 1. august søger Fjordstjernen i Holbæk en engageret aktivitetsmedarbejder/ værkstedsassistent med interesse for at beskæftige vores brugere i vores § 104 tilbud (aktivitets- og samværstilbud), fra mandag-fredag.

Brugerne i § 104 tilbuddet kan være borgere der er fysisk handicappede, senhjerneskadede, have en psykisk lidelse eller andre udfordringer, der bevirker de ikke kan udføre en aktivitet uden en omsorgsfuld støtte og guidning. Det er vigtigt du brænder for at guide brugerne, tænker kreativt, være lidt ”handyman/women” og ikke er bange for at kaste dig ud i spændende projekter, der kan være med til at give brugerne en følelse af at være værdsat og få en mening med at komme i vores tilbud.

Det er vigtigt for os, at du har lyst til at være en del af et hus, hvor mange forskellige faggrupper arbejder sammen og hvor alle er villige til at strække sig og være fleksible, for at få hverdagen til at fungere så optimalt som muligt for vores brugere i § 104 tilbuddet. Brugerne kan være beboere på Fjordstjernen eller brugere ude fra.

Fjordstjernen er et selvejet pædagogisk botilbud for voksne med senhjerneskade, voksne handicappede og ældre borgere visiteret fra kommuner i hele landet. Vi sætter beboeren i centrum og tilstræber et værdigt og meningsfuldt liv for vores brugere, hvor vi sammen med brugerne planlægger ud fra deres individuelle ønsker og behov.

Fagligt arbejder vi ud fra en neuropædagogisk anerkendende tilgang, hvor vi inddrager viden om den enkeltes ressourcer og vanskeligheder i tilrettelæggelsen af en meningsfuld hverdag, med tilpasset hjælp og støtte.

Igennem kurser, viden og faglig sparring stræber vi konstant mod at blive klogere på vores brugere, så vi kan yde den rette omsorg og støtte. Med udgangspunkt i vores pædagogiske viden og erfaring og med en målrettet indsats, faciliterer vi udvikling for at skabe de bedst tænkelige vilkår for et værdigt og meningsfuldt liv for vores brugere.

Vores værdier baserer sig på dialog, anerkendelse og respekt. Vores vision er, at Fjordstjernen er et sted hvor vores brugere trives, har lyst til at være og føler at de kan leve det liv de ønsker. Vi bestræber os på at indfri dette ud fra deres individuelle forudsætninger og ønsker.

På Fjordstjernen vil du få en grundig introduktion til og et godt indblik i specialområdet og vi er sikker på at du vil få en masse gode oplevelser, hvor du kan udfordre din kreativitet og nysgerrighed.

Har du nogen spørgsmål kan du kontakte Centerleder Kamilla Broch Bøgelund på Tlf.: 44 12 85 01 eller mail: kabb@fjordstjernen.dk.linux314.unoeuro-server.com.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside: https://fjordstjernen.dk/fjordcentret/1255-2/  eller se vores film: https://youtu.be/-PakqllZnyU

Ansøgninger skal sendes til: job@fjordstjernen.dk.linux314.unoeuro-server.com

Ansøgningsfrist: 16.07.2021.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.