Neuropædagogik på Fjordstjernen

Jo større viden vi har om hjernens processer og de kognitive udfordringer, der er kendetegnende for Fjordstjernens beboere, des bedre vil vi kunne bidrage til, at skabe de bedst tænkelige rammer for beboerne. Derfor har vi gjort en række tiltag for at skærpe vores bevidsthed om netop dette.

Derfor indgik vi sidste år et samarbejde med ZBC, der siden september, har afholdt kurser i neuropædagogik i Fjordstjernens kursuslokale. Alle vores medarbejdere har nu deltaget på et af disse 3 dages kurser, og der vil løbende blive afholdt kurser for nye medarbejdere. Formålet med kurserne er at vores medarbejdere:

  • Lærer om hjernens opbygning, plasticitet og udviklingsmuligheder
  • Får indblik i den sociale og emotionelle hjerne og kommunikation
  • Får skærpet opmærksomhed på egen og kollegers adfærd med borgeren
  • Kan iagttage, dokumentere og yde trivselsfremmende indsatser.

Til efteråret følges dette kursus op med et 2 dages kursus i Low Arousal, også i samarbejde med ZBC. Kurset bygger på mange måder videre på den viden, som medarbejderne har opbygget igennem kurset i neuropædagogik og har til formål at give medarbejderne indblik i Low Arousal som metode. Dette skulle gerne resultere i, at vores medarbejdere bliver endnu bedre til at skabe trivselsfremmende indsatser, der minimerer problemskabende adfærd i det pædagogiske arbejde.

  • Hvordan du kan minimere konflikter med afsæt i lavaffektive metoder
  • Hvornår adfærd er problemskabende og for hvem?
  • Ansvarsprincippet og den professionelles syn på problemskabende adfærd
  • Arousal og affektsmitte
  • Hvordan du med lavaffektive metoder kan tilrettelægge og gennemføre en trivselsfremmende indsats i samarbejde med borgeren.
  • Hvordan du kan identificere og forebygge i forhold til borgerens stressbelastning
  • Kravtilpasning
  • Advarselstegn
  • Mestringsstrategier

Derudover har vi i maj haft besøg af Bente Juul og Susanne Bommelund fra hjerneskadecentret i Odense, og som er VISO-specialister i socialstyrelsen. De afholdt et kursus i Neuropædagogik for 22 medarbejdere, hvor der blev gået i dybden med de neurologiske processer, samt videregivet konkrete metoder og værktøjer, som vores medarbejdere kan tage i brug.

Vi forsøger konstant at højne vores faglighed og glæder os til næste skridt, som jo er at få udviklet en nuanceret forståelse for Low Arousal som metode i arbejdet med vores beboere.
[/av_textblock]

[av_video src=’https://youtu.be/x2ysDh3tkj8′ format=’16-9′ width=’16’ height=’9′]