Fjordstjernen søger SSH-elever.

Fra 1. august 2021 søger Fjordstjernen i Holbæk SSH elever, til vores ældre og Handicapenheder og som har lyst til at suge viden til sig og bidrage til et fagligt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor beboeren er i centrum.

Det er vigtigt for os, at du har lyst til at være en del af et hus, hvor mange forskellige faggrupper arbejder sammen og hvor alle er villige til at strække sig, for at få hverdagen til at fungere så optimalt for vores ældre og handicappede beboere som muligt.

 

 

Hvem er vi?

Fjordstjernen er et privat bosted for voksne med senhjerneskader, voksne handicappede og ældre beboere visiteret fra kommuner i hele landet. Vi sætter beboeren i centrum og tilstræber et værdigt og meningsfuldt liv for vores beboere, hvor vi sammen med den enkelte planlægger ud fra deres individuelle ønsker og behov.

Vi har plads til 87 beboere, og beboerne er fra alderen 26 -101 år.

Neuropædagogisk tilgang

Fagligt arbejder vi ud fra en neuropædagogisk referenceramme, hvor vi, ud fra neurologisk viden, konstant forsøger at blive klogere på vores beboere, så vi på den måde bedst kan yde omsorg, facilitere udvikling og i det hele taget skabe de bedst tænkelige vilkår for et værdigt og meningsfuldt liv for vores beboere.

Vores værdier baserer sig på dialog, anerkendelse og respekt og vores vision er, at Fjordstjernen er et sted hvor vores beboere trives, har lyst til at bo og føler at de kan leve de liv de ønsker.

 

Hvad kan vi tilbyde?

På Fjordstjernen vil du få en grundig introduktion til og et stort indblik i specialområdet, og samtidig få kendskab til styrken i samarbejdet mellem pædagogisk personale, social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, terapeuter mm.

Vi vil bestræbe os på; at udfordre dig fagligt, at give dig plads til faglig fordybelse, at give dig sparring med substans og en masse gode oplevelser, hvor din læring og nysgerrighed bliver taget alvorligt og stimuleret.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning til: rkni@fjordstjernen.dk.linux314.unoeuro-server.com eller pejy@fjordstjernen.dk.linux314.unoeuro-server.com

Ansøgningsfrist 25/6-2021.

Der afholdes samtaler i uge 26, med start d.1/8-2021.