Erfaren lønkonsulent med flair for løn og HR

Er du skarp med tal, god til at bevare overblikket, så er det måske dig, vi leder efter.

Vi er på udkig efter en erfaren lønkonsulent, som meget gerne har kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler indenfor det kommunale område.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du til dels vil være ansat af Fjordstjernen i Holbæk og dels ansat af Kildehaven i Svinninge, med arbejdssted på Fjordstjernen.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Løn for ca. 330 fast ansatte og 100 timelønnede
  • Deltage i effektivisering af lønadministrationen
  • Bogføring af løn
  • Afstemning af løn
  • Refusioner
  • Deltagelse ved månedsafslutning og årsregnskab
  • Deltagelse ved udviklingsprojekter
  • Andre forfaldende administrative opgaver

Om dig:

  • Du har god erfaring med lønadministration og en generel god regnskabsforståelse
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med Lessor Løn og Lessor Workforce
  • Du har gerne erfaring med BC-365 og Excel
  • Du er positiv, proaktiv fleksibel og udviklingsorienteret
  • God til at tilrettelægge dit eget arbejde og vant til at arbejde selvstændigt

For yderligere oplysninger kontaktes:

Direktør Annica Granstrøm, mail: ag@fjordstjernen.dk.linux314.unoeuro-server.com, direkte nummer: 2465 8922.

Praktisk:

Ansøgningsfrist er d. 15. december 2021, kl. 12.

Ansættelsessamtaler vil forventeligt finde sted den 17. december, og forventet ansættelsesstart er d. 1. februar 2021. Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningerne sendes til: job@fjordstjernen.dk.linux314.unoeuro-server.com