Andre metoder

Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)

KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefocuserede menneske- og behandlingssyn.

Der er fokus på hvad den enkelte kan – og ikke fokus på det som personen ikke kan.

Metoden er også inspireret af Marte Meo, og af den anerkendende dialog.

TEACCH

TEACCH handler grundlæggende om at anerkende personens måde at være på med respekt vedkommendes interesser og særpræg. Det handler ikke om at normalisere personer, men om at støtte den enkelte i forhold til dennes ressourcer og udviklingsmuligheder.

TEACCH er primært udviklet til undervisningssammenhænge for børn og unge, men mange af principperne kan anvendes til andre former for pædagogisk arbejde

Vi tager blandt andet udgangspunkt i følgende principper fra TEACCH:

  • Være nysgerrig og anerkendende i forhold til beboerens særlige karakteristika og adfærdsmæssige kendetegn
  • Visualisering af fx dagsskemaer og arbejdsplaner
  • Tydelighed og struktur
  • Overskuelighed, regelmæssighed og forudsigelighed

Derudover indgår social færdighedstræning som et væsentligt element i det pædagogiske arbejde. Social færdighedstræning har til formål at øge evnen til at forstå og dermed håndtere kommunikation mellem mennesker. Det foregår primært i samtalegrupper eller i mindre formelle sociale sammenhænge som cafe- og samværstilbud

Jeg-støttende samtale

Jeg-støttende samtaler er et samtalekoncept, som er udviklet til det pædagogiske arbejde.

Jeg-støttende samtaler handler grundlæggende om at støtte den enkelte i at sætte ord, kropssprog og stemning på sine følelser. Mange personer med udviklingshæmning eller hjerneskade kan ikke sætte ord på deres følelser, og de tror måske heller ikke, at andre kan forstå, hvad de føler. Samtalekonceptet kan være medvirkende til at anerkende personens følelser, så vedkommende føler sig betydningsfuld og værdsat.

I jeg-støttende samtaler arbejdes der med udgangspunkt i fire aspekter:

  1. Den trygge ramme: Der skal skabes en tryghedsgivende ramme for samtalen, hvor beboeren oplever sig velkommen og tryg
  1. Personalets rolle: Det er afgørende, at personalet kan rumme og anerkende personens følelser, som måske kan virke uacceptable for omverdenen
  1. Accept og realitetskorrigering: Det handler om at få personen til at være realistisk omkring sine muligheder og ønsker. Drømme og håb skal ikke fratages den enkelte, selvom de kan synes urealistiske for omverden. I stedet handler det om at skitsere fordele, ulemper og konsekvenser og komme med alternative forslag
  1. Formidling til kolleger: Det handler om at formidle den nye viden og forståelse, samtalepartneren har fået omring personen. Videreformidlingen skal tage hensyn til tavshedspligt

Motiverende samtale

Den motiverende samtale er en kommunikationsstil, der kan bruges i enhver sammenhæng, hvor fokus er at motivere til forandring.

Den motiverende samtale skaber motivation til forandring og tager udgangspunkt i borgerens egne værdier. Målet er, at borgeren opdager egne styrker og ressourcer og motiveres til sundhedsfremme eller til at blive mere selvhjulpen.

Picture Exchange Communication System (PECS)

Det er et visuelt kommunikationssystem, der bygger på brug billeder og lignende til at opnå ønskede mål og opfylde forskellige behov. Udover billeder kan man også bruge fotografier, stregtegninger og symboler.

PECS er anvendeligt for en bred målgruppe alle voksne kommunikationsvanskeligheder kan have gavn af systemet.

PECS kræver ikke komplicerede og dyre materialer, da det bevidst er skabt med øje for, at det skal kunne bruges i mange forskellige situationer med blandt andet familien og pædagoger.

Tegn til tale

Tegn til tale (også kaldet TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn.

Mange af tegnene er (i modsætning til i tegnsprog) velkendte og forstås også internationalt af de fleste.

Tegn til tale adskiller sig fra kropssprog ved primært at være centreret omkring hænderne og ved at være mere standardiseret og universel. Tegn til tale kan være et hjælpemiddel for mange uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø for det, der indebærer, at det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det

Værdsættende samtale (Appreciative Inquiry)

Vi motiverer bedst andre mennesker og os selv til nytænkning og forandring, når vi anerkender og værdsætter hinanden og os selv. Gennem værdsættende samtale taler vi om:

  • det vi ønsker os
  • det der virker godt
  • … det vi kan

Og vi tager udgangspunkt i hvad beboerne ønsker og kan.