Fjordcentrets tilbud

Fjordcentret er et tilbud til i alt 20 brugere, der etableres på Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter. Der er gode offentlige transportmuligheder, samt tæt til strand og åben natur.

Følgende lokaler på Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter vil blive anvendt til brugerne af tilbuddet:
Fjordcenter aktivitetslokale i parterre, motionsrum, fitness, wellnesslokale med spa, frisørlokale og træningskøkken. Der er handicaptilgængelighed til alle lokaler, samt loftlift hvor der vil kunne være behov for dette.

Udelivs aktiviteter vil også tilbydes, på landejendomme i nærområdet hvor aktiviteterne kan være landbrug, køkkenhave, dyrehold. Adgang til disse foregår via Fjordstjernens bus. Desuden vil vi benytte at vi er tæt på vandet, til forskellige vandaktiviteter.

Fjordcentrets målgrupper

Fjordcenter tilbyder aktiviteter og beskæftigelse for flere målgrupper. Sammen og hver for sig. Målgrupperne er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding.

Fjordcentret er både for beboere på Fjordstjernen og beboere udefra.

Inden opstart afholdes en indledende samtale med den nye bruger, hvor der fortælles om hverdagen på Fjordcentret. Der tales om forventninger og interesser og hvis brugeren ønsker det, aftales der en uges praktik for at snuse til atmosfæren og for at se nærmere på, om de tilbud der findes lever op til det, der forventes. Efter denne praktik kontaktes sagsbehandleren for aftale om start.

Mål for Fjordcentret
• Give borgeren en menings- og kvalitetsfyldt hverdag

• Udvikle og styrke de kompetencer den enkelte har. Fysisk, kognitivt, fagligt og socialt.

• Alle tilbydes unikke løsninger, vi har styrken og muligheden til dette.

• At fremme sundhed, trivsel og arbejdsglæde for brugerne

Læs mere på Tilbudsportalen her.